Mekaniker til entreprenørmaskiner/Yanmar
- Vil du allerede fra første dag udføre reparationer og service på entreprenørmaskiner i enhver afskygning?
- Kan du se dig selv på et værksted, der rummer alle de nyeste hjælpemidler og værktøjer?
- Du vil på sigt have servicebil til rådighed og hjælpe kunder rundt omkring i København og Nordsjælland?
”Hvis du er træt af at rode med de samme maskiner hver dag, så er det her jobbet. Du kommer til at arbejde med mange forskellige mærker og lære nyt hver dag. Og så er det fedt, når radioen spiller, og vi alle sammen giver den en skalle,” fortæller mekaniker og montør Rune, der har været ansat i 12 år.
Bliv endnu bedre inden for dit fag
Vi uddanner os løbende for at kunne løse alle vores kunders problemer hurtigt og korrekt, selv på de nyeste maskiner. Vi tilbyder derfor også efteruddannelse og kurser. Derudover har vi gennem tiden oparbejdet et stort netværk af eksperter, som vi kan trække på.
Udlært mekaniker med hoved og hænder godt skruet på
- Du er udlært mekaniker – fx entreprenør-maskinmekaniker, truckmekaniker lastvognsmekaniker, bilmekaniker eller tilsvarende, og du har gerne kendskab til hydraulik.
- Du har kørekort B og gerne C.
- Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med entreprenørmaskiner, men ellers skal vi nok lære dig op.
- Som person er du god til at samarbejde, og du er et positivt væsen, der er klar til at give den en skalle og levere god kvalitet hver gang.
Vi tilbyder
- God løn
- Pension efter overenskomst
- Godt sammenhold på værkstedet
”Hvis du elsker olie på fingrene, så er jeg sikker på, at du vil synes om det her på værkstedet. Der er i hvert fald gang i den hele dagen og masser af værkstedshumor.” – Rune.
Vil du være en del af holdet?
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via “Ansøg”. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig på 40 54 35 72.
Vi glæder os til at høre fra dig!
”Vi er både det gamle værksted, der har den halvlumre kalender hængende, og det nye værksted med de allernyeste maskiner og hjælpemidler. Men fælles for os alle er, at vi sætter sikkerhed og kvalitet forrest.” – Mogens.
Hos Mogens Petersen A/S ved Hillerød er vi autoriseret Yanmar-forhandler. Vi er specialister inden for service, reparation og salg af entreprenørmaskiner og landbrugsmaskiner for blandt andet anlægsgartnere, entreprenører og andre erhvervsvirksomheder i København og Nordsjælland. Firmaet er startet i 1995 som enkeltmandsvirksomhed, så vi har haft 25-års jubilæum. I 2021 blev vi autoriseret Yanmar-forhandler.